Historie og fakta

Bolbro GIFs historie

Bolbro Gymnastik Forening blev stiftet den 31.  marts 1937

I 1937 var Bolbro kun en beskeden forstad til Odense på ca. 1500 indbyggere, men alligevel med en vågnende idrætsinteresse, og ud af den gymnastik, der uden særlig forenings-tilknytning var afholdt på Bolbro skole i vinteren 1936-37, skabtes den 31. marts 1937, Bolbro Gymnastik Forening.

En del af de mandlige deltagere i denne vintergymnastik samledes i et privat hjem til stiftende generalforsamling og fastslog i lovene bl.a. følgende paragraf:

Foreningens formål er at samle interesserede om gymnastik, friluftssport og kammeratligt samvær.

Denne formåls-paragraf er til dato ført ud i livet på værdig vis. Foreningens første formand var Hans Jensen.

I starten bestod det samlede medlemstal i Bolbro Gymnastik Forening af 22 damer, 24 herrer og 12 passive, men i 1939 kunne foreningen præsentere 2 dame- og 2 herrehold ved O.A.G’s sommerturnering.

I 1940 betød besættelsen, at gymnastikken blev indstillet i februar måned pga. forbud mod opvarmning af skolens gymnastiksal. Alligevel voksede medlemstallet støt igennem krigsårene, og håndbolden blev efterhånden etableret i foreningen. 102 aktive og 64 passive medlemmer var det samlede medlemstal i foråret 1943.

Håndboldafdelingen startede en ungdomsafdeling med 8 hold i 1944, hvor kontingentet for hele sommeren beløb sig til 1 kr.

Svend Gude, der siden 1941 havde været et stort aktiv i håndboldafdelingen, blev i 1945 sendt på trænerkursus og blev i årene fremover en fremragende foreningsmand på mange forskellige poster i foreningen og i andre relaterede organisationer.

1946 bød på 10 hold tilmeldt F.H.F.s vinterturnering og oprettelsen af motionsgymnastik for damer, mens året efter foreningens 10 års jubilæum bragte forfremmelse af både dame- og herreholdet til mesterrækken under F.H.F. Og således kan man de følgende år notere konstant fremgang i håndboldafdelingen.

I 1953 afholdtes det første store ungdomsstævne med deltagelse af i alt 88 håndboldhold fra hele landet, mens dameholdet i 1954 deltog i finalen om Danmarksmesterskabet og i 1955 kunne notere sit første danske mesterskab i de danske gymnastikforeningers sommerturnering.

I 1954 ved en ekstraordinær generalforsamling blev foreningen delt i en gymnastikafdeling og en håndboldafdeling med en fælles hovedbestyrelse bestående af Dres Nielsen, hovedformand, Gunhild Jørgensen og Richard Larsen, Gymnastikafdeling, Niels Aage Rasmussen, Hans Jensen og Dagny Jørgensen. Håndboldafdelingen, Svend Gude, Inga Sørensen og Kurt E. Hansen.

I 1957 blev dame junior- og ynglingehold Danmarksmestre, og ungdomsstævnet nåede op på 240 indkvarteringer.

I 1961 blev foreningens hidtil største, både hvad angår medlemstal og 23 tilmeldte hold. Ungdomsstævnet kulminerede med 600 indkvarteringer og 1500 spillere fra hele landet. I efteråret arrangerede B.G.F. D.H.F.’s udendørs Danmarksmesterskaber.

Frem mod jubilæumsåret 1962 var der således fremgang på mange fronter for den store idrætsforening i Bolbro.

I 1964 rykkede 1. herre i håndbold op i 3. division.

Ungdomsafdelingen i håndbold var i 1965 på Sommerlejr på Borrevejlevig ved Roskilde Fjord med 50-60 børn. Håndboldtræning og opnåelse af teknikmærker var overskrifterne gennem hele ugen, da der i årene forinden var blevet skabt et solidt grundlag i ungdomsafdelingen af den daværende ungdomsformand Villy Holmetoft.

Et struktureret program for de yngste og frem til deres oprykning til seniorafdelingen var den røde tråd, og trænere fra egne rækker, bl.a. 1. herre- og damehold, blev sendt på trænerkurser.

I 1967 var Bolbro danmarks største håndboldklub med 42 tilmeldte hold med et solidt fundament i den store befolkningstilvækst i lokalområdet. 1. herrer i håndbold rykkede i 2. division og begyndte at blande sig i styrkeforholdet mellem de største håndboldklubber i byen.

Vagn Nielsen blev udtaget til  landsholdet og fik i dette år 4 kampe. Siden 1961 i fynsserien havde målmanden vogtet målet på klubbens bedste hold.

1968-1971: Bolbro fik 4 mand på ynglingelandsholdet, Frank Larsen, Ole Olson, Finn Christensen og Torben Rasmussen.

Bolbro lavede i dette tidsrum en lejeaftale med Gasa angående Kostalden, som var blevet ledig efter indvielsen af Odense Idrætshal, og Arild Pedersen blev den første bestyrer.

I 1968 blev der oprettet en badmintonafdeling, som var udsprunget fra oldboysafdelingen, hvor der var flere medlemmer der dyrkede badminton på motionsplan. Kaj Schou blev formand for den nye afdeling.

1970-1972: 1. herrer i håndbold rykkede i 1. division, som var landets fornemste række på dette tidspunkt.

I vinteren 1974-75 blev der oprettet en ny afdeling under gymnastikken, idet jazzgymnastik kom på programmet med ny tilgang af 70 deltagere.

I 1978 blev den nye Bolbrohal indviet efter mange forsøg på at give foreningen bedre rammer.

Et af flere tiltag var således, at medlemmer i foreningen slæbte mursten til området på Roersskovsvej, hvor den gamle campingplads tidligere havde ligget. Hensigten var at opføre et nyt klubhus på grunden, men da denne skulle lægge jord til vandboringer, blev dette forsøg forpurret.

Området ved seminariet var også udset som et fremtidigt tilholdssted, hvortil foreningens medlemmer i samlet trop marcherede for at plante et flag på det ønskede område. Omsider blev der så givet grønt lys til pilotering på Friggasvej. Og hallen stod færdig til tiden: 1. december 1978.

I 1979 oprettede Bolbro Gymnastik Forening en fodboldafdeling som samme år fusionerede med Bolbro Boldklub.

I 1980 blev Bolbro Gymnastik Forenings navn ændret til Bolbro Gymnastik & Idrætsforening, også kaldet Bolbro GIF.

I 1980 overtog Bolbro GIF, B1913’s fodboldanlæg med tilhørende klubhus og Boblehal, efter at ”De blå” var flyttet til universitetets område. Formanden for B1913, Holger Larsen, overdrog anlægget til fodboldformand Mogens Dyrehauge.

Der oprettedes en selvejende institution ”Bolbro Boblen”, hvor Vagn Nielsen blev forretningsfører, og en pavillon til omklædning blev opført.

Lejere i Boblen var bl.a. judoklubben, og med henblik på en fremtidig udlejning byggede foreningen en hal på det gamle fodboldanlæg. Kommunen meldte sig desværre som interesseret udlejer til judoklubben, så den oprindelige ide måtte skrinlægges, og klubhuset blev overtaget af kommunen.

KFUM’s håndafdeling blev i 1979 sammenlagt med Bolbro.

I 1980 fejrede Bolbrohallen sin 2 års fødselsdag, hvor støtteforeningen Bolbroen overrakte FU en flagstang, flagdug og vimpel. På hallens fødselsdag afholdtes præsentationsdag, hvor alle afdelinger viste deres idræt for 700 tilskuere. Disse præsentationsdage blev i årene fremover en fast tradition.

Fodboldafdelingen fik i 1982 ny ungdomsformand, Steen Madsen, som fik stor betydning for udviklingen af ungdomsafdelingen. Steen fik bygget en ungdomsafdeling op fra et 7-mandshold til at have tilmeldte hold i samtlige ungdomsrækker.

Foreningen startede med at arrangere sommerlejre for samtlige afdelingers ungdom fra aldere 7-14 år, så de havde muligheder for at lære hinanden at kende på tværs af afdelingerne. Beløbet for at deltage var overkommeligt, så alle familier havde råd til at sende deres børn afsted.

Der arrangerede også udlandsture for ungdommen i alderen 15-18 år for alle afdelinger, hvor vi var i Italien, Spanien og Østrig.

I 1990 skete der en etablering af tennisbaner ved den tidligere Bolbro Skole.

Da man skulle blive ved med at udvikle foreningen og lytte til, hvilke sportsgrene, der var oppe i tiden, fik vi i samarbejde med kommunen opført 4 tennisbaner ved Bolbro Skole, hvor teaterafdelingen og gymnastikafdelingen hvade deres daglige gang.

Dennis Larsen blev den første formand. Efter nogle år måtte vi dog nedlægge tennisbanerne, da det røde grus, som man spillede på generede naboerne.

Det har altid været en hovedopgave i vores forening at gøre en forskel i lokalsamfundet, og derfor gik vi i samarbejde med kommunen, Provstegårdskolen og Vestre Skole om at bygge pavilloner ved Bolbrohallen og klubhuset i Falen. Her blev der oprettet fritidsordninger for de 10-14 årige, som bl.a. blev et tilbud til de foreningsløse børn i nærområdet. Derved sikrede vi os også, at de fik kendskab til, hvilke aktiviteter vores forening kunne tilbyde.

Derved skete der også en udvikling af faciliteterne både i Bolbro Parken og ved Bolbrohallen. I 80’erne og 90’erne var der væsentligt bedre økonomiske forhold i foreningen, end tilfældet er i dag. Dengang kunne vi eksempelvis køre vores medlemmer ud til kampe i egen bud.

Op igennem 90’erne var der en stor udvikling, hvor medlemskartoteker kom ind på computer sammen med regnskab. På det tidspunkt var der mange kasserere, der aldrig havde rørt en pc. Selve kontakten til banken blev også ændret meget med netbank, giro-opkrævning, it-sikkerhed osv. Foreningsbladet var også en udfordring for kontoret og alle andre. Der skulle samles stof, skrives, findes sponsorer, sættes op, trykkes og sendes ud. I en periode var det i et samarbejde med Bolbro Brugerhus og Bolbro Kirke. Men dengang var det den eneste måde, vi kunne få indformationer ud til medlemmerne. I dag er det overtaget af hjemmesider, e-mails og sms.

Omkring årtusindeskiftet var foreningen så stor, og der var en så stor udskiftning af de frivillige hjælpere, at vi måtte blive mere professionelle, så der blev etableret en foreningsmappe, som beskrev alle forretningsgange, jobbeskrivelser og mødestrukturer. Men det krævede stor disciplin og administration at fuldføre dette, så efter nogle år ebbede initiativet ud.

Festerne

Til sponsorfesterne inviterede vi altid sponsorerne med påhæng, som i nyere tid er en vigtig ting at pleje en nødvendig hjælp til at få økonomien til at løbe rundt.

Derudover var der årsfester, hvor alle, der havde udvalgsposter i foreningen, blev inviteret med. Ud fra denne fest kom der en ny afdeling. Det var teaterafdelingen med Rigmor Andersen som formand, der opførte et stykke hvert år. Det var også en afdeling, der rystede en del folk sammen på tværs af de andre afdelinger, så samarbejdet gik lidt bedre i hverdagen.

Juletræs- og fastelavnsfesterne havde samme formål nemlig at samle foreningen.

Kantinen

Medlemmernes adfærd har ændret sig meget de seneste år, og derved er der et væsentligt mindre kundegrundlag for vores kantinedrift.

I starten havde klubben en indtægt på driften, men tilskuddet til de skiftende forpagtere blev med årene større og større. Et forsøg på at drive kantinerne på foreningsbasis har krævet mange ressourcer af de frivillige hjælpere.