En sport for alle

Amerikansk fodbold

Velkommen til Odense Badgers

Odense Badgers er en amerikansk fodboldklub, som tilbyder sporten til mange forskellige typer mennesker. Vi har hold til alle fra 8 år og op efter.

Blandt klubbens mange medlemmer, findes mange årtiers erfaring fra sporten i Danmark. Vi lægger vægt på at udvikle talenter til de danske landshold, og det opnår vi bl.a. ved de mange erfarne trænere der findes i klubben.

For at et amerikansk fodbold kan fungere, kræver det flere typer mennesker. Derfor er det en sportsgren, der favner rigtig bredt og har plads til mange forskellige typer personer. Vi ser tit, at dem, der normalt er vant til at blive valgt sidst i idræt oplever pludseligt at blive uundværlige for holdet. Vi udvikler spillere både på og udenfor banen. 

Vi lægger stor vægt på fællesskab og klubånd. Man vil derfor kunne se os som hjælpere og frivillige til forskellige events, med jævne mellemrum. Vi er en forening der er drevet af frivillige kræfter. 

Der er plads til alle, der vil engagere sig i udvikling af sporten og klubben. Det være sig som bestyrelse, stab, medic, træner, spiller. De vigtigst af alle, er de frivillige kræfter. Uden dem ingen klub.

Vil du med på vognen som spiller, så hop ind og meld dig til en prøvetræning. Vil du bare gerne gøre en forskel og hjælpe frivilligt, tøv ikke med at tage kontakt.

Her i Badgers bygges der relationer for livet.