En social håndboldklub
Sammen om idræt i Bolbro
Vi hører hjemme i det centrale Bolbro – Odenses sportsmekka i vest – og træner i Bolbrohallen. I Bolbro GIF Håndbold er fællesskabet i centrum, og vi er i fuld gang med at bygge vores ungdomsafdeling op igen.
Vi oplever stor tilslutning til vores yngste hold, hvor Trille Trolde fra U3-U5 danner rammen om de første sjove møder med håndbolden. Herfra har vi hold helt op til U11, og vi glæder os over at se flere og flere børn blive en del af fællesskabet.
Derudover har vi både herrer- og dameseniorhåndbold. Vores seniorhold er en god blanding af studerende, tilflyttere og ”gamle” spillere af egen avl på alle niveauer – alle med glæden ved håndbolden og fællesskabet til fælles.
I både ungdoms- og seniorafdelingen lægger vi vægt på at kombinere sjov, grin og leg med seriøs og målrettet håndboldtræning. Vi tror på, at man både kan udvikle sig som spiller og have det sjovt undervejs.
Det er vigtigt for os, at både spillere og forældre føler sig velkomne i klubben. Hos os skal der være plads til alle, og vi håber, at man hurtigt føler sig som en del af vores stærke fællesskab i Bolbro GIF Håndbold.