Skip to the content

Samarbejde med ESAD

Bolbro Badminton har indgået et unikt samarbejde med Efterskolen Sports Academy Denmark (ESAD) i Odense om, at deres elever på badmintonlinjen kan spille badminton i Bolbro Badminton under deres efterskoleår.

 

Hvad er ESAD

På ESAD kan du få et efterskoleophold og kombinere det med at dyrke din sport seriøst mange timer hver uge uden at gå på kompromis med nogen af delene. Der er typisk 3 udfordringer ved at være en dedikeret sportsudøver på efterskole: Tid til træning, sportsligt niveau og set up/miljøet omkring eleven

 

Tid til træning

På ESAD er der et skemalagt morgenbånd, som på ugebasis skaber omkring 10 timers tid til sport. Desuden har vi komprimeret den boglige undervisning omkring middagstid uden nogen form for mellemtimer. Dette frigiver yderligere tid til træning sidst på eftermiddagen og/eller aftenen.

Vi vover pelsen og påstår, at vi er den efterskole i Danmark med mest rum til at dyrke din sport.

 

Det sportslige niveau

Vi har i samarbejde med foreningslivet i Odense valgt at lægge selve den disciplin-specifikke træning i klubberne. Dette giver to umiddelbare fordele:

  • Vi kan med et stort udbud af samarbejdsklubber tilbyde dig den helt rette udfordring i din træning - uanset dit niveau.
  • Den træner, du møder, vil være en uddannet træner til netop din sport og kun med din sport som sit fokus.

 

Setup/miljøet

På ESAD har vi samlet unge fra et rekordstort antal forskellige idrætsgrene og det er vi stolte af. Det, som alle vores elever har til fælles, er deres dedikation for sport & træning. Hos os stræber alle elever hver dag efter at udvikle sig og tager gerne det ekstra træningspas, der på den lange bane gør forskellen.

Det betyder, at du får et efterskoleliv omgivet af jævnaldrende unge som hele tiden får det bedste frem i dig - og som gensidigt motiverer og opmuntrer hinanden.